At sidde i bur med en løve

At sidde i bur med en løve - WallPipe

Spekulerer du ofte på hvordan sådan et samarbejde men en investor fra Løvens Hule fungerer i ren praksis? 

Investerer de blot en sum penge også ser man først investorerne igen når der er overskud der skal trækkes ud? Er de overhovedet til at komme i kontakt med? Bidrager de med noget? Har vi fortrudt? 

Nu kan jeg jo selvfølgelig kun tale på egne veje.  
Men lige for at ridse kort op: Christian Arnsted investerede 300.000 i WallPipe i Løvens Hule sæson 5. 

Jeg tror faktisk det er sjældent man finder en lige så aktiv investor som C. Da vi kørte hjem fra optagelserne fra Løvens Hule, gik der… hold nu fast… kun 4 timer også bibbede der en sms ind fra C. også var vi ligesom i gang og barrieren var sat.  

Han er mere end medstifter eller investor. Vi snakker sammen en gang om ugen og hvis vi har noget stort på vej, så kan det næsten være hverdag vi snakker sammen. 

Når Christian får en ide, så er han ikke bange for at ringe klokken 22 – 23 stykker for at drøfte ideerne med mig eller omvendt. Vi har altid haft et godt forhold til hinanden og jeg har altid kunne benytte mig af hans sparring. Hans netværk er guld værd og jeg kan til enhver tid ringe både til ham og spørge til råds, men også hans mandskab, som jeg kan bruge i min virksomhed.  

Trods det super fede samarbejde vi har imellem os, så har jeg også fået nogle muskler med ombord i virksomheden, som man ikke kan købe for penge, når man er en startupvirksomhed.  

 

Så alt alt er jeg super glad og tilfreds med at dele bur med en løve. 

 

De bedste hilsner  

Lisbeth