Vedligeholdelse af plankeborde

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DIT PLANKEBORD

VEDLIGEHOLDELSE AF PLANKEBORDE

Et plankebord er et levende materiale, derfor kræver det også løbende at du vedligeholder det. Det er en utrolig let og hurtig proces, du kun skal gøre 2-4 gange årligt alt efter, hvor meget bordet bruges.

Daglig rengøring ved almindeligt brug

Til almindelig daglig rengøring af dit plankebord skal du blot bruge en opvredet klud uden rengøringsmidler, eller med neutralt sæbe.

Følg disse trin for at vedligeholde dit plankebord fra WallPipe

Vil du passe rigtig godt på din plankebord, så giv det en behandling hver 3. måned.

  1. Tør bordet af for overskydende rester med en klud.
  2. Tilføj olie løbende og smør det ud på bordet med en pensel eller svamp (Bemærk at olien er meget drøj i brug, så der skal ikke bruges særlig meget)
  3. Olien skal trække ned i træet på plankebordet – det må maks sidde 15-30 minutter. (olien hærder op, og skal derfor tørres af inden)
  4. Tør bordet af efter max 15-30 min. med en bomuldsklud eller tilsvarende.
  5. Efter 12-14 timer tørres bordet af igen og kan nu tages i brug (du kan med fordel behandle bordet om aftenen, så det er klar til næste dag)

OBS:  Kluden eller svampen som du har brugt med olien, kan være selvantændende, de skal derfor puttes i en plastikpose med lidt vand, luften presses ud og der bindes en knude på posen hvorefter den smides ud. På den måde undgår du nogle farer.